23-årig mor i retten for at give søn hjerneskader

Foto: TV ØST

Retssagen mod en 23-årig mor fra Næstved starter i dag. Hun er anklaget for at have rusket sit 3-årige barn til en hjerneskade.

En 23-årig mor skal torsdag fremstilles ved retten i Næstved. Hun er anklaget for at have rusket sit barn, så drengen har fået hjerneskader af det.

Det skriver Ekstra Bladet.

Kvinden nægter sig skyldig i anklagerne. Hun forklarer, at drengen faldt og slog hovedet, og straks ringede 1-1-2. Ved ankomsten til hospitalet var barnet i livsfare.

Kvinden har ikke været varetægtsfængslet op til retssagen, og den 3-årige dreng bor stadig sammen med hende i Næstved. Drengen er efter episoden blevet spastiker, og har synsskader. Han går i dag på en handicap-institution.

Næstved Kommune må ikke kommentere den aktuelle sag overfor avisen, men understreger, at de følger sagen tæt – og at den mindste mistanke om vold mod børn altid anmeldes til politiet.

Den konkrete anmeldelse blev foretaget, da en scanning af barnets hjerne afslørede ældre hjerneskader i barnets hjerne. Det fik lægerne til at mistænke ruskevold som årsag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App