23-årig mor frifundet for ruskevold

En 23-årig mor fra Næstved er blevet frifundet for at have rusket sin 7 måneder gamle søn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et enigt nævneting valgte fredag at frifinde en 23-årig mor fra Næstved, der var anklaget for at have tilføjet sin dengang 7-årige søn hjerneskader med rystevold.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den lille dreng var i livsfare, da han blev indbragt til hospitalet efter et fald fra en fryser – men i drengens hjerne fandt lægerne spor efter tidligere hjerneskader. Det fik dem til at mistænke, at der blev begået ruskevold mod barnet.

Det er der dog ikke noget bevis for, fastslog et enigt nævningeting ved Retten i Næstved.

Moderen er glad for dommen, der betyder, at hun også i fremtiden kan tage sig af sønnen, der i dag døjer med følgerne af hjerneskaden – blandt andet i form af spastisk lammelse. Barnet har trods anklagerne mod moderen boet hjemme siden faldet, ligesom moderen heller ikke har været varetægtsfængslet. 

-Jeg er utrolig lettet. Nu kan jeg endelig komme videre med mit liv, sagde moderen til Ekstra Bladet efter kendelsen.


Nyhedsoverblik