23-årig mand anholdt efter knivstikkeri

Politiet valgte onsdag middag at tilbageholde en 23-årig mand for et knivstikkeri ved McDonalds i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag middag blev en 23-årig mand anholdt og sigtet for at have deltaget i et knivstikkeri på en parkeringsplads over for Mcdonalds i Nykøbing Falster.

Det oplyser politikommissær og efterforskningsleder Marianne Roed fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.dk.

Stukket i både ansigt og ryg

Knivstikkeriet, der foregik onsdag i sidste uge, gik ud over en 22-årig mand. Manden blev stukket i både ansigtet og ryggen og blev efterfølgende indlagt til behandling på sygehuset.  

En 32-årig mand fra Københavnsområdet blev anholdt samme aften, som knivstikkeriet fandt sted.

Sigtes for drabsforsøg

Under et senere grundlovsforhør, der blev afholdt for lukkede døre, blev den 32-årige varetægtsfængslet i 4 uger.

Den 23-årige mand, der blev anholdt et sted på Falster, fremstilles i grundlovsforhør i morgen, torsdag. Begge mænd sigtes, ifølge Folketidende, for drabsforsøg.


Nyhedsoverblik