23-årig anholdt spyttede på betjent

En 23-årig mand havde mandag svært ved at lade politiet arbejde i fred, og da han til sidst blev anholdt, spyttede han på en af betjentene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet blev forstyrret af en 23-årig mand, da betjente mandag skulle ransage en lejlighed i Birkevænget i Nakskov. Under ransagningen forsøgte en 23-årig mand at forhindre politiet i at udføre arbejdet, ligesom han talte til dem på en fornærmende måde.

Trods gentagne formaninger til ham om at forlade stedet, fortsatte han, og til sidst valgte betjentene at anholde ham. Det fik ham dog ikke til at slappe af. I stedet placerede han en spytklat i ansigtet på den ene politimand.

Havde hash på sig

Den 23-årige er nu sigtet for vold mod tjenestemand, for at lægge hindringer i vejen for politiet og for fornærmelig tale over for betjentene. Han blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da politiet ved visiteringen fandt 1,13 gram hash på ham.

Han fik et par timer på politistationen og blev lukket ud igen, da han var faldet til ro.


Nyhedsoverblik