22-årig gik amok på kvinde i trafikken

Arkivfoto Foto: TV ØST

En 22-årig mand fra Sakskøbing var tirsdag eftermiddag så utilfreds med en medtrafikants kørsel, at han overfaldt hende ved først at kaste en dåsesodavand efter hende for derefter at slå brillerne af hende.

At bilister kan få temperamentet i vejret på grund af medtrafikanter er nok ikke nogen nyhed, men det sker forhåbentligt langt sjældnere, at nogen rent faktisk går amok på sine medbilister på vejene. Ikke desto mindre fik en 22-årig mand fra Sakskøbing tilsyneladende nok af en kvindelig bilist tirsdag eftermiddag. Så han gik til angreb på hende og hendes bil.

Ved 17-tiden havde de to kørt på Køgevej i Næstved, og kvinden havde efter den 22-åriges mening været i vejen for hans kørsel. Det fik ham til under en overhaling at kaste en sodavandsdåse efter kvindens bil, og da de to holdt for rødt ved krydset Køgevej/Ringstedgade, steg han ud af sin bil.

Han gik hen til kvinden, slog brillerne af kvinden og sparkede til hendes bil. Den 22-årige blev anholdelt og taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 19.29. han ern u sigtet for vold og hærværk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App