22-årig anholdt i bil fuld af tyvekoster

Torsdag middag blev en 22-årig mand standset af politiet, fordi det viste sig, at han opbevarede en række af tyvekoster i sin bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en bil fuld af tyvekoster, der torsdag middag fik betjente til at anholde en 22-årig mand.

Manden, der kørte rundt i en VW Transporter, blev standset på Fladsåvej uden for Næstved omkring klokken 12, fordi nummerpladerne på bilen var meldt stjålet i slutningen af februar, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

I varerummet fandt politiet flere designermøbler, en MAC-computer, et kamera, et musikanlæg, et koben samt en pose med forskellige dopingstoffer.

Den 22-årige indrømmede, at genstandene, pånær de nævnte stoffer, stammede fra et indbrud i et hus i Appenæs, og han blev derfor anholdt og sigtet for indbrud og for overtrædelse af lov om visse dopingmidler.

Manden blev efterfølgende taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 16.58.


Nyhedsoverblik