21-årig fastklemt i 40 minutter før nogen standsede

Foto: TV ØST

En 21-årig kvinde sad mandag fastklemt i sin bil i 40 minutter efter at have påkørt et rådyr, før en bilist stoppede og ringede efter hjælp.

40 minutter skulle der gå, før en bilist mandag stoppede og hjalp en 21-årig kvinde.

Omkring klokken 6.30 kørte kvinden i vestlig retning ad Skovbovej i Himlingøje ved Hårlev, da et rådyr pludselig løb ud foran bilen. Hun forsøgte at undgå at ramme dyret og mistede herredømmet over bilen, der gled ud i venstre side af vejen og ind i en træstub.

Store skader på bilen

Der skete store skader på bilen, og den 21-årige sad efter uheldet fastklemt i cirka 40 minutter, før en forbipasserende bilist standsede ved uheldsstedet og alarmerede 112.

Den 21-årige blev efterfølgende kørt med ambulance til skadestuebehandling. Politiets døgnrapport fortæller ikke noget om, hvorvidt der kom andre biler forbi ulykkesstedet, end den der endte med at standse og hjælpe.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App