20-årig sigtet for vold mod sin kæreste

Søndag aften blev en 20-årig mand anholdt og sigtet af politiet, efter at han havde slået sin kæreste adskillige gange i ansigtet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et skænderi søndag aften resulterede i, at en 20-årig mand blev anholdt og sigtet for vold mod sin kæreste.

Episoden fandt sted på en adresse uden for Slagelse, hvor en patrulje – klokken 21.06 – blev tilkaldt på grund af en anmeldelse om husspektakel.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Flere slag i ansigtet

Under opgøret havde manden tilbageholdt kæresten – en 18-årig kvinde – og tildelt hende flere slag i ansigtet.

Kvinden fik dog lejlighed til at slippe væk fra den 20-årige, der omkring klokken 22.55 blev kørt til den lokale politistation, hvor han blev afhørt.


Nyhedsoverblik