20-årig fik fem måneders fængsel for at slå på kæreste

Foto: TV ØST

En ung mand fra Slagelse blev i dag dømt til fem måneders fængsel. Han blev straffet for at slå sin kæreste flere gange i ansigtet med knyttet hånd.

Retten i Næstved afsagde i dag dom i en sag om vold i samliv.

En 20-årig mand blev dømt til fem måneders fængsel og kendt skyldig i vold mod sin kæreste.  Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Manden fra Slagelse blev varetægtsfængslet tilbage i december, hvor han blev sigtet for vold efter straffelovens § 244 og for at slå sin kæreste i ansigtet med knyttet hånd flere gange.

Manden er tidligere straffet for vold, fortæller politiet og i dag blev sagen så behandlet som en tilståelsessag, hvor den 20-årige mand erkendte sig skyldig.

Efter retsmødet blev han fortsat varetægtsfængslet.

- Jeg er tilfreds med dommen, som sender et meget klart signal om, at der ses alvorligt på vold i samlivsforhold, siger anklagerfuldmægtig Annika Jensen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App