2 millioner kroner til grillbar for at lukke

Foto: TV ØST

Næstved Havn har valgt at betale indehaveren af en grillbar næsten 2 millioner kroner for at lukke, så der kan blive plads til en ny McDonald's.

Knap 2 millioner kroner har Lolita Marianne Rohde Andersen fået for at lukke sin grillbar Number1 på Blegdammen i Næstved. Det skriver Sjællandske.

Det er Næstved Havn, der har haft den store pengepung fremme og betalt Lolita Marianne Rohde Andersen for at lukke sin forretning. Grillbaren har ellers ligget der i 15 år og er blevet bestyret af skiftende ejere, men nu er det slut. Burgerkæden McDonald's har købt grunden, og det er årsagen til, at havnedirektør Jesper Møller Petersen måtte finde en løsning på lejemålet med Lolita Marianne Rohde Andersen.

Forurenet grund

Grillbarens ejer har ikke selv ønsket at udtale sig om sagen til Sjællandske, men havnedirektøren siger til avisen, at hun burde smile over den fede handel med Næstved Havn.

McDonald's åbner i slutningen af august, hvis alt går vel. Inden da har koncernen forpligtet sig til at rense den forurenede grund, der førhen lagde plads til en losseplads. Derfor har burgerkæden fået grunden til den nette sum af 4,6 millioner kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App