2 mænd ville stjæle stærkstrømskabel

2 unge mænd fra Kalundborg-egnen blev i nat arresteret, efter de havde forsøgt at stjæle et stærkstrømskabel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

2 mænd fra Kalundborg-egnen blev i nat arresteret og sigtet for tyveriet af 35 meter stærkstrømskabel.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Der var tale om en overskydende kabelstump fra et SEAS/NVE-gravearbejde - der var således ikke stærk strøm i kablet.

Tyveriforsøget fandt sted på Gammel Røsnæsvej, og det var efter alt at dømme kablets kobber-indhold, som mændene var interesseret i.

Det var en forbipasserende politipatrulje, der opdagede de 2 mænds bil, der holdt parkeret med åbne døre og åben bagklap.

- De 2 mænd gemte sig i mørket, men det lykkedes at få dem frem. Og de er nu blevet sigtet for tyveriforsøget, oplyser Martin Bjerregaard fra politiet til TV ØST.

De 2 anholdte er henholdsvis 21 og 23 år, og er begge blevet løsladt igen. De kan dog senere vente at høre nærmere fra politiet – sandsynligvis i form af en bøde.


Nyhedsoverblik