2 mænd anholdt for sodavands-røveri

Foto: TV ØST

De 2 personer, der er mistænkt for at stå bag røveriet mod fakta i Tappernøje onsdag aften, er blevet anholdt.

Politiet har anholdt 2 personer, som menes at stå bag røveriet i en Fakta-forretning på Østre Brøderupvej i Tappernøje onsdag aften.

De 2 mænd blev torsdag kort efter klokken 14 anholdt i Køge af Midt- og Vestsjællands Politi. Det skete, efter at vidner havde genkendt den bil, som blev efterlyst efter røveriet, hvor de forlod stedet i en lyseblå Fiat Punto.

Ansat forsøgte at standse bil

I forretningen havde de stjålet 3-4 rammer sodavand og nogle andre varer, men tyveriet udviklede sig til et røveri, da de tog flugten i bilen og var tæt på at ramme en ansat, der ville stille sig i vejen for dem.

De 2 anholdte er 2 rumænere på 22 og 23 år, og de er begge sigtet for røveri og for et indbrud, der skete torsdag på Nørreledet i Lellinge.

De fremstilles i grundlovsforhør fredag. I alt 4 personer deltog i røveriet i Fakta onsdag, og politiet vil fortsat gerne høre fra vidner, der ved noget om de øvrige personer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App