2 fiskere reddet i land efter kæntring

Foto: TV ØST

Politiet oplyser tirsdag eftermiddag, at 2 fiskere, der kæntrede i en båd i Karrebæk Fjord, er reddet i land og i live.

2 fiskere ser ud til at slippe fra en kæntring med livet i behold. Tirsdag eftermiddag fik politiet en melding om, at de 2 fiskere var røget overbord i en båd i Karrebæk Fjord, men vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at de er fundet i live.

- De er i live og ved bevidsthed. Den ene havde slugt en del vand, så de var lige en tur omkring Næstved Sygehus til tjek, siger han til TV ØST.

Ude at tømme ruser

De 2 fiskere var ude at tømme ruser og stod begge i den ene ende af båden, da en bølge sendte dem ud af kurs og over bord. De blev reddet i land af redningsberedskabet, der ikke fik brug for den helikopter, som ellers var sendt ud af Søværnets Operative Kommenado.

De ene af mændene er 51 år og fra Næstved, mens vagtchefen endnu ikke har oplysninge på den andens fiskers alder og bopæl.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App