19-årig røvet af hætteklædte mænd

Lørdag morgen blev en 19-årig mand overfaldet og bestjålet af 4 hætteklædte mænd i Vordingborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 19-årig mand fik sig lørdag morgen en ubehagelig overraskelse.

Manden kom gående på en sti mellem Rådhusparken og Prins Jørgens Allé i Vordingborg, da 4 hætteklædte mænd truer ham til at give både hævekort og kontanter fra sig.

- Han blev væltet omkuld og fik herefter besked på at udlevere genstandene, siger Ehm Christensen, der er vagtchef i Sydsjællands og Lolland Falsters Politi.

Begrænset signalement

Efter røveriet løb gerningsmændene i retning mod Prins Jørgens Allé.

Politiet har indtil videre kun et begrænset signalement at arbejde ud fra, men ifølge offeret var 3 af dem iklædt sorte trøjer, mens den sidste bar en grå.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.


Nyhedsoverblik