19-årig mand dømt til tre års fængsel for narkohandel

Foto: TV ØST

En 19-årig mand fra Høng er dømt for at handle med 920 gram amfetamin. Den unge mand fik torsdag en straksdom i sagen.

En 19-årig mand fra Høng skal tre år i fængsel for at handle med 920 gram amfetamin. Det afgjorde retten i Holbæk torsdag.

Ifølge politiet fandt de den store mængde amfetamin onsdag og den 19-årige blev anholdt og sigtet for handel med narkotika. Ved torsdagens grundlovsforhør blev den unge mand så idømt en straksdom på tre års fængsel. 

- Jeg er meget tilfreds med dommen, der samtidig viser en meget hurtig og effektiv sagsbehandling,  hvor en kort efterforskning har ført til opklaring og domfældelse inden for et døgn, siger senioranklager Peter Ahleson.

Ifølge Midt – og Vestsjællands Politi gik den 19-årige mand direkte til afsoning efter dommen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App