18 vil plante skov for sygehuspenge

Der er stor interesse for at plante ny skov som erstatning for den fredede skov, som må falde for byggeriet af det nye supersygehus i Køge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor interesse for at lægge ny jord til plantningen af erstatningsskov i forbindelse med udbygningen af Køge Sygehus til et supersygehus.

Det skriver Sjællandske.

Udbygningen af sygehuset i Køge kommer til at gå ud over et større areal fredet skov, og derfor skal der plantes dobbelt så meget erstatningsskov et andet sted.

Sygehuset har efterlyst lodsejere, der kunne hjælpe med at placere det stykke skov, og 18 har på kun en uges tid meldt sig, skriver avisen. Blandt dem er både private og kommunale aktører.

Kravet til den nye skov er, at den skal være på mindst 10 hektar – og at den skal plantes nær en by.

Sygehuset vil nu se nærmere på de enkelte projekter.


Nyhedsoverblik