18 familier risikerer at blive sat på gaden

18 familier i Dalmose ved Slagelse risikerer meget snart at blive sat på gaden. De bor nemlig ulovligt.

De atten familier, der  bor til leje i barakkerne i den tidligere flygtningelandsby i Dalmose ved Slagelse bor på stedet i strid med den kommunale lokalplan. Det skriver Sjællandske.

Hele det store område er ifølge planen udlagt til offentlige formål - og ikke til boligområde. Og en barak-by til flygtninge er ifølge kommuneplanloven ikke boligbyggeri, men offentligt formål.

Ejeren af hele den tidligere flygtningelandsby, investeringsselskabet KMJ Property, har fået afvist sin ansøgning om en ny lokalplan - og nu har Naturklagenævnet så bestemt, at der er afgørende forskel på boliger til flygtninge og boliger til udlejning. 

Ejeren Michael Johansen siger til Sjællandske, at han nu overvejer, om han skal forsøge sig med en ny ansøgning - eller om han vil lade sagen gå rettens vej.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App