18 ansat til at passe én sindslidende (Video)

Hvor mange penge skal det koste at passe en psykisk syg? I Kalundborg stiller man sig spørgsmålet, efter det er kommet frem, at een af kommunens borgere koster skatteyderne 7,3 millioner kroner om året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Kalundborg koster en enkelt sindslidende og voldelig person 7,3 mio. kr. om året. For det beløb kunne man ifølge kommunen alternativt ansætte 22 nye hjemmehjælpere eller drive en folkeskole med 100 elever, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

[video:flv:100328_dyre_foranstaltninger.flv]

Det får Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), til at opfordre til en debat om den sociale lovgivning. Borgeren er anbragt i et såkaldt enkeltmandsprojekt i et parcelhus, og der er ansat 18 personer til at holde øje med borgeren, fordi denne har været involveret i 153 voldstilfælde i de seneste par år. Langt de fleste af episoderne har været rettet mod personalet.

De mange voldsepisoder har ført til at sygefraværet blandt personalet er eksploderet. I øjeblikket er sygefraværet oppe på 40 procent.

Det høje sygefravær er med at gøre regningen for anbringelsen endnu større.

Kalundborg Kommune står for det praktiske arbejde, mens personens oprindelige hjemkommune skal betale de 7,3 mio. kr. I en tid, da kommunerne skal spare penge, mener borgmester Martin Damm, at der er brug for at debattere en ændring af serviceloven.

- I dag må vi hverken låse døren eller tvinge denne borger til at tage medicin. Det medfører ekstremt store udgifter, som ikke nødvendigvis forbedrer den enkelte borgers livskvalitet. Samtidig betyder det, at der skal skæres ned på bevillinger til hundredvis af andre borgere i skoler og ældreboliger, siger Martin Damm til Jyllands-Posten.

Socialminister Benedikte Kiær (K) afviser Kalundborg-borgmesterens opfordring:

- Vi skal ikke begynde at låse den voldelige psykisk syge inde eller give vedkommende noget medicin, fordi det er nemmere eller billigere for kommunerne. Kommunen må finde et andet tilbud til borgeren. Og drejer det sig om økonomi, kan kommunen få refusion af nogle af udgifterne fra staten, siger Benedikte Kiær.


Nyhedsoverblik