En 18-årig mand blev natten til lørdag ved 3-tiden truet til at udlevere 500 kroner ved et gaderøveri i Slagelse.
Røveriet fandt sted i skolegården ved Østre Skole på Skovsøgade midt i Slagelse. Røveren truede sit offer med en springkniv, oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Gerningsmanden beskrives som af udenlandsk herkomst, ca. 20 år gammel, 185 cm høj og tynd. Han havde overskæg.
Han var iført jeans og sort North Face-jakke.