18-årig biltyv ramte træer og fløj gennem luften

En 18-årig biltyv fra Nakskov var søndag morgen involveret i en dramatisk eneulykke, hvor han blandt andet fløj igennem luften. Herefter stak han af.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Først ramte han flere træer, og blev så sendt på en flyvetur adskillige meter gennem luften og rullede så rundt i bilen. Herefter stak han af.

Det var med andre ord en grim oplevelse, som ramte en 18-årig mand, efter han søndag morgen havde stjålet en bil i Nakskov.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet skete på en adresse på Valdemarsvej – men selvom den unge mand var flygtet fra ulykken, så fandt politiet hurtigt vej til ham. Han havde nemlig glemt sin mobiltelefon i vraget.

Så vist vides var den 18-årige sluppet uskadt fra ulykken. Det samme kan dog ikke siges om mandens straffeattest. Han er i hvert fald nu sigtet for biltyveri, for at undlade at rapportere et færdselsuheld til politiet og for at køre i bil, selvom han ikke har noget kørekort.


Nyhedsoverblik