17 personer muligvis røgforgiftede

Røgudvikling på en fabrik på Stevns sendte til formiddag 17 personer på sygehuset.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

17 mennesker måtte indlægges til observation for røgforgiftning, da der var kraftig røgudvikling på virksomheden Senrusta på Håndværkervej 7 i Hårlev her til formiddag.

Det var en laserskærer, der var ved at skære i plexiglas, som udviklede røgen.

Politiet kender endnu ikke årsagen til, hvorfor maskinen udviklede røg.

De 17 personer blev fordelt på sygehusene i Næstved og Køge. 4 af personerne måtte bringes til sygehuset i ambulance, mens de resterende 13 kunne transporteres til sygehuset i siddende tilstand.

Ud fra politiets første oplysninger er ingen kommet alvorligt til skade.


Nyhedsoverblik