De to unge mænd skal placeres på en lukket institution, når der bliver plads.
En togfører i et regionaltog blev onsdag aften overfaldet af to unge passagerer mellem Høje Tåstrup og Valby.
Manden påtalte en gruppe unges urolige optræden i toget, der kom fra Kalundborg, og det udløste volden.
Togføreren blev udsat for halsgreb, slået i ansigtet og sparket i maven, lød den sigtelse, som torsdag kom frem i Dommervagten i København.
Dørene til togvognene blev holdt låst, da toget rullede ind på hovedbanegården, så politiet kunne tage affære.