17-årig trækker politiet i retten

Dommer skal tage stilling til om politiet i Holbæk tog for hårdt fat, da de anholdt en gruppe unge for ballade ved en høstfest

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det gik voldsomt til, da en gruppe unge i oktober 2006 forsøgte at trænge ind til en høstfest på Tuse næs, hvor de ikke var inviterede.

Men var det også en FOR voldsom reaktion, at politiet anholdt alle de unge og anbrgte dem i detentionen natten over? Det spørgsmål skal en dommer nu tage stilling til, oplyser P4 Sjælland.

Masseanholdelsen var nemlig speciel, fordi ingen af de anholdte blev sigtet. Der var tale om en såkaldt præventiv anholdelse, hvor politiet ville sikre, at balladen ikke udviklede sig yderligere.

Det er en 17-årig dreng, der har anlagt sagen ved civilretten i Holbæk. Han kræver erstatning for uberettiget anholdelse - og dommen ventes at falde om et par uger


Nyhedsoverblik