17-årig anholdt for knivstik

Politiet har anholdt en 17-årig dreng for knivstik i Holbæk. Han er nu varetægtsfængslet frem til 15. september.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har fundet den tredje af de personer, som torsdag i sidste uge blev set køre fra Bysøparken i Holbæk, hvor en mand var blevet stukket med kniv i låret.

Samme dag kom politiet i kontakt med to af mændene, men det viste sig, at ingen af dem havde ført kniven, og derfor ledte ordensmagten videre efter den tredje mand, som det lykkedes at finde fredag.

Han blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Her blev han varetægtsfængslet frem til 15. september. Han nægter sig skyldig i volden og hævder, at han stak med kniven i nødværge.


Nyhedsoverblik