Der er penge på vej til adskillige danske sukerroedyrkere. NaturErhvervsstyrelsen har netop offentliggjort listerne med navne over de landmænd, der skal have penge tilbage.
Tidligere på året kom det frem, at EU havde fået for meget ind i afgifter fra sukkerroedyrkerne. De penge skal nu betales retur, og de 161,4 millioner kroner skal tilbage til danske landmænd og producenter.
I linket her kan du se listerne, og det er også muligt at se, hvornår pengene bliver udbetalt, og hvad du skal gøre, hvis dit navn ikke er på listen. Styrelsen skriver på sin hjemmeside, at man er omfattet af tilbagebetalingen, hvis man var sukkerroedyrker i et eller flere af dyrknings-årene: 2002, 2003, 2004 og 2005.