16 fodboldbaner korn brændt

Torsdag ved middagstid udbrød der brand i en mejetærsker hos en landmand, der netop havde taget hul på høsten. 12 hektar korn brændte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et område på 12 hektar eller, hvad der svarer til 16 fodboldbaner med uhøstet korn er torsdag ved middagstid brændt i Store Merløse.

En landmand havde netop sat sig i mejetærskeren for at tage hul på høsten, da der gik ild i hans maskine.

- Han havde kun lige kørt en enkelt bane, da der pludselig kom røg fra motoren, og den brød i brand. Han kom hurtigt af, men kunne ikke selv slukke ilden, så vi blev tilkaldt, siger Jan Bruun, indsatsleder og beredskabsinspektør ved Holbæk Brandvæsen.

Vind gjorde branden voldsom

Hvad de fik motoren til at gå i brand, er indsatslederen ikke klar over.

- Det er jo den her tid på året, så det er sådan noget, der sker. Man skal selvfølgelig udvise forsigtighed, men når der er tale om en teknisk fejl som her, er det svært at stille noget op, og så er det også omstændighederne, der gør, at det bliver så voldsomt. Der var meget vind, der fik ilden til at brede sig. Havde der været vindstille, var det ikke gået så galt, siger Jan Bruun.


Nyhedsoverblik