16-årig udsat for overgreb

En 16-årig pige blev tirsdag aften forulempet af tre unge mænd i Ringsted. Politiet efterlyser vidne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 16-årige pige blev opsøgt af de tre yngre mænd klokken halv seks om aftenen ved Søndre Parkvej i Ringsted.

De tre gerningsmænd tvang pigen ned på jorden, hvorefter de rørte ved hendes bryster.

En mand i 50’erne, der var ude at lufte sin hund, fik dog stoppet deres foretagende. Da han så, hvad der var ved at ske, råbte han til gerningsmændene, som med det samme stak af fra stedet.

Politiet vil meget gerne i kontakt med hundelufteren og andre vidner til episoden.

De tre unge beskrives som værende mellem 16 og 17 år. De var formentlig af anden etnisk herkomst end dansk, og de var iført sorte jakker med hætter. To af dem havde sorte bukser på, og den tredje var iført cowboybukser.

Politiet kan kontaktes på 114.


Nyhedsoverblik