16-årig finder møntskat

Romerske mønter skjult under hvedemark, indtil 16-årige gik i gang med sin metaldetektor. Det næststørste fund nogensinde på Sjælland, fortæller Sjællandske

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Metaldetektorerne har de seneste dage givet udslag på udslag og bragt flere end 150 sølvmønter, romerske dinarer, frem fra en mark ved Udby, få kilometer uden for Vordingborg.

 Fundet er gjort af den kun 16-årige Arkibald Munch Pryn, som 5. oktober om eftermiddagen fandt den første sølvmønt. I løbet den næste dag fandt han mange 86 mønter, og med hjælp fra Museum Sydøstdanmark er der nu bragt 156 sølvmønter frem fra mulden, hvor de har ligget siden år 200 efter Kristi fødsel, kun dækket af et muldlag på op til 40 centimeter.

 Dermed er det op mod et halvt kilo sølv, som er hentet frem. Det største fund fra den tid på Sjælland siden 1780, hvor der blev fundet flere end 400 mønter ved Høng.

- Det var fantastisk, helt ubeskriveligt, da jeg stod med den første mønt i hånden. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det var stort, siger Arkibald til Sjællandske.

 Han var ude med sin nye metaldetektor for blot fjerde gang, da han fandt skatten. Sin første metaldetektor købte han for konfirmationspengene for knap tre år siden. Den nye har han købt for de penge han har tjent ved at sidde ved kassen i den lokale brugs.

 Begejstringen over fundet har bredt sig til hele Museum Sydøstsjælland, og fredag var Nationalmuseet også på pletten for at tage det i øjesyn. Arkæologerne har døbt fundet »Udby-skatten«

 


Nyhedsoverblik