151 juleindbrud i regionen

Antallet af juleindbrud er markant lavere end tidligere år i Danmark. Her i regionen har 151 boliger fået uønsket besøg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er Rigspolitiet, der har opgjort antallet af anmeldelser om indbrud i perioden fra 20. december til 1. juledag klokken 24.

Midt- og Vestsjællands Politikreds er den hårdest ramte af regionens to kredse. Her har de modtaget 85 anmeldelser om indbrud. I regionens anden politikreds ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er antallet af anmeldelser 66.

Begge steder er antallet af anmeldelser dog langt fra toppen på den kedelige indbrudsliste. Her ligger Østjyllands Politi øverst med 117 anmeldelser.

I den helt milde ende af listen ligger Bornholm, hvor kun en enkelt bolig har meldt om indbrud i juledagene.

 
Listen over landets indbrudsanmeldelser:    

Østjyllands Politi: 117

Nordsjællands Politi: 115

Syd- og Sønderjyllands Politi: 100

Fyns Politi: 99

Københavns Politi: 97

Københavns Vestegns Politi: 89

Midt- og Vestsjællands Politi: 85

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: 66

Sydøstjyllands Politi: 60

Nordjyllands Politi: 56

Midt- og Vestjyllands Politi: 56

Bornholms Politi: 1


Kilde: Rigspolitiet

/ritzau/


Nyhedsoverblik