150 arbejdspladser bevares i Flakkebjerg

Aarhus Universitet har netop besluttet at bevare de 150 arbejdspladser på Flakkebjerg Forsøgsstation i stedet for at flytte dem til Aarhus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

150 personer kan beholde deres job på Flakkebjerg Forsøgsstation ved Slagelse. I 2011 kom det ellers frem, at Aarhus Universitet, som jorden ved forsøgsstationen hører under, ville flytte stationen og de 150 arbejdspladser til Aarhus indenfor 4-5 år, men den plan ser ud til at være ændret nu.

- Er netop blevet ringet op af dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet, der kan fortælle mig, at det er besluttet at bevare Flakkebjerg Forsøgsstation i Flakkebjerg. Der har jo været tale om, at den skulle flytte til Aarhus, men det gode samspil i området om med erhvervslivet har været udslagsgivende for, at de bliver i Flakkebjerg - 150 ansatte, heraf mange højtuddannede. Alene den nyhed gør dagen til en helt fantastisk dag. Det har en enorm betydning for vores kommune og for vores område. Tak til beslutningstagerne på Aarhus Universitet, skriver Slagelses borgmester Sten Knuth (V) på sin facebookside.

Flakkebjerg Forsøgsstation råder over 170 hektar landbrugsjord, hvoraf de 150 hektar er egnet til forsøg.


Nyhedsoverblik