15 måneder for voldtægtsforsøg

For et år siden forsøgte en 31-årig afghansk mand fra Holbæk at voldtage en dengang 17-årige pige i mandens egen lejlighed. Onsdag gav det den 31-årige 15 måneder bag tremmer, men han slap for udvisning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom mandens og pigens forklaringer i retten var vidt forskellige, var dommeren og de to domsmænd ved Retten i Holbæk enige i, at den 31-årige havde gjort sig skyldig i forsøg på voldtægt. Dommen blev afsagt onsdag.

Ifølge pigen havde manden slæbt pigen ind i sit soveværelse, hvor han havde truet hende med et bat af aluminium. Den eneste grund til, at han ikke gennemførte voldtægten var, at pigen havde menustration på tidspunktet. Ifølge manden var pigen en "bolleveninde", men den forklaring hoppede retten ikke på.

Anklagemyndigheden lagde i sin procedure op til, at den 31-årige skulle udvises til sit hjemland Afghanistan, men det afviste retten altså. Rettens begrundelse var, at afghaneren har to børn med en tidligere kæreste her i landet.

Det skriver nordvestnyt.dk.


Nyhedsoverblik