15-årige stjal bil fra opholdssted

3 drenge på 15 år blev onsdag sigtet for indbrud på et opholdssted i Mern. Her stjal de en bil, men blev senere anholdt og sigtet for blandt andet tyveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Straffeattesten får angiveligt et par pletter for 3 drenges vedkommende. På et tidspunkt i løbet af natten til onsdag var der indbrud i et kontor på et opholdssted ved Mern.

Tyvene brækkede et vindue op, og på kontoret fandt de nøglen til en VW Caravelle, som de stjal og kørte sydpå i. Onsdag formiddag fik politiet oplysning om, at VW’en holdt parkeret ved Lidl i Tømmergade i Nykøbing Falster, og klokken 10.29 anholdt politiet 3 15-årige drenge fra Mern på Torvet i Nykøbing.

Indbrud og våbenlov

De blev sigtet for indbruddet og for at have stjålet bilen, og den ene af drengene havde en dolk med med en bladlængde på 7,2 cm, så han blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

De 3 blev afhørt på politistationen i Vordingborg, inden de blev løsladt igen i løbet af eftermiddagen. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.


Nyhedsoverblik