15-årig seksuelt ydmyget af jævnaldrende

4 drenge modtog i går deres straf ved Retten i Nykøbing Falster for at have sex-ydmyget en 15-årig dreng med en flaske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag faldt der ved Retten i Nykøbing Falster dom i en sag om grov, seksuel ydmygelse af en 15-årig dreng fra Lolland. Det skriver Ekstra Bladet.

4 drenge skal i september sidste år angiveligt have presset deres offer ned på en seng og have påført hans endetarm synlige rifter med en flaske, imens de filmede det med deres mobiltelefoner.

Kun 3 af drengene kunne tiltales, fordi den sidste var under 15 år, da overgrebet fandt sted. 2 drenge på 15 og 16 år fik hver 60 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år, mens den 3. dømte skal afsone 40 dages fængsel, hvis han i løbet af det næste år begår lignende kriminalitet. Det skriver Ekstra Bladet.

Desuden skal de 3 dømte betale deres offer 10.000 kroner i alt.  

Hele sagen har været tavshedsbelagt, og der må derfor ikke skrives om drengenes motiv til krænkelserne. 


Nyhedsoverblik