15-årig anholdt efter overfald på bryllupsselskab

Foto: TV ØST

En kun 15-årig dreng fra Korsør blev torsdag formiddag anholdt, mistænkt for at være med til at overfalde et selskab på vej til bryllup i Skt. Povls Kirke.

Anholdelsen sker efter en 25-årig kvinde og en 30-årig mand lørdag d. 16. august blev sparket, slået, skubbet og taget kvælertag på af tre-fire unge mænd. Det skriver Sjællandske.

De to var på vej til bryllup i Skt. Povls Kirke, da de unge kom kørende mod dem på scootere.

Kvinden fik stjålet sin taske, mens manden måtte en tur på hospitalet - og der blev sat skår i glæden ved den efterfølgende bryllupsfest, skriver avisen.

To anholdte i sagen

Kort efter overfaldet anholdt politiet en 17-årig mand fra Korsør, som så blev varetægtsfængslet.

I går, torsdag blev en 15-årig dreng så også anholdt og fremstillet i et grundlovsforhør. Han blev varetægtsfængslet frem til den 25. september.

Både den 15-årige og den 17-årige har nægtet sig skyldige, skriver Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App