140 erhvervsskoleelever tørnede sammen på fodboldbanen

Foto: TV ØST

Som en del af projekt Sund erhvervsskole dystede 140 skoleelever torsdag om at gå videre til finalestævnet i erhvervsskolernes store fodboldturnering.

Torsdag var det ikke værkstedsfag og teori, der stod på skoleskemaet for 1900 erhvervs- og produktionsskoleelever på landsplan. De spillede i stedet fodbold til firmaidrættens landsdækkende fodboldturnering for elever på landets erhvervs- og produktionsskoler – ES Cup fodbold, og her fra regionen tørnede 140 elever sammen på grønsværen i Næstevd.

"ZBC piger Næstved" og "VVS grundforløbet Næstved" er 2 af de hold, der mødtes for at dyste om at blive dagens bedste, fodboldspillende erhvervsskolehold. Stævnet er 1 ud af 12 lokale indledende stævner, der spilles fra den 9. til den 19. september 2014.

Vinderne går videre til det store ES Cup fodbold finalestævne, der spilles i Fredericia 8. oktober 2014. Her mødes sejersherrerne og -pigerne fra alle 12 lokale stævner og skal kæmpe om titlen som Danmarks bedste erhvervsskolehold i fodbold.

Skal forbedre sundheden

ES Cup fodbold er en del af Dansk Firmaidrætsforbunds projekt ’Sund erhvervsskole’, der skal forbedre sundheden blandt de unge erhvervs- og produktionsskoleelever i hele landet.

Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), Danske Erhvervsskoler og Produktionsskoleforeningen er medarrangører. Turneringen er derudover støttet af Nordea-fonden, og sportsbrandet Wunderelf er sponsor for turneringen.

14 hold deltog i Næstved torsdag:

Drengerækken:

Pulje 1

  • Celf 1 – Celf Nykøbing
  • ZBC Næstved 2 – ZBC Næstved
  • Strømmen – Vordingborg Produktionsskole
  • FCHr – SOSU Næstved
  • Celf 3 – Celf Nykøbing
  • Slagpro 3 – Slagelse Produktionsskole

Pulje 2

  • Celf 2 – Celf Nykøbing
  • VVS grundforløb Næstved – EUC Sjælland
  • Slagpro 2 – Slagelse Produktionsskole
  • FCGfb – SOSU Næstved
  • ZBC Næstved 1 – ZBC Næstved

Pigerækken:

  • ZBC Næstved – ZBC Næstved
  • FCQ – SOSU Næstved

Fakta om ES Cup fodbold 2014:

  • ES Cup fodbold er en landsdækkende fodboldturnering for landets erhvervs- og produktionsskoler
  • I 2014 er det 3. gang, at ES Cup fodbold afholdes
  • Der spilles 12 indledende stævner i byer landet over
  • De lokale stævner foregår fra den 9. til den 19. september 2014
  • De bedste hold fra de 12 indledende stævner mødes til finalestævnet, der afholdes i Fredericia den 8. oktober 2014.
  •  I 2013 deltog cirka samme antal elever i ES Cup fodbold
  • De forsvarende mestre i pigerækken er Roskilde Handelsskole, mens Kabelbøjlerne fra Syddansk Erhvervsskole var det bedst spillende drengehold i 2013.
  • Alle erhvervsrettede uddannelser i Danmark kan deltage i turneringen: EUD, EUX, HTX, SOSU, HHX, HG, EGU og produktionsskoler.

Her kan du se video fra dagens kampe:

00:49 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App