14-årig takker sygehuspersonale på Facebook

Foto: TV ØST

14-årige Kasper Andersen fik aldrig sagt tak til de sygeplejersker og læger, der reddede hans liv sidste år, så nu har han lavet en facebookvideo til dem.

Sidste år faldt 14-årige Kasper Andersen to-tre etager ned, da han var i skole i Holbæk. Det ærgrer ham, at han aldrig fik sagt tak til det plejepersonale, der tog sig af ham efter faldet, så nu har han lagt en video på Facebook, hvor han siger takker læger, sygeplejersker og ambulancefolk på Holbæk Sygehus.

- For nogle måneder siden, faldt jeg to-tre etager ned og landede på min højre side. Da jeg faldt ned, var jeg bange, og der gik alle mulige tanker igennem mit hoved. Jeg vil gerne tage mig den her tid til at sige tak til min klasse - dem har jeg allerede sagt tak til - og til mine lærere, men dem jeg skylder rigtigt meget, og dem jeg rigtigt gerne vil takke er de læger, ambulancefolk og sygeplejersker, der hjalp mig. Jeg skylder jer mit liv. I er helte, og I har reddet mit liv, siger han blandt andet.

For omtumlet til at sige tak

Han kunne ikke huske navnene på de sygeplejersker, der tog sig af ham, så han lagde videoen på ChiliDrengenes side, som er en side, der hører til børneafdelingen på Holbæk Sygehus.

- Jeg ville rigtigt gerne have sagt det personligt til dem, men da jeg faldt ned, havde jeg alle mulige andre tanker i hovedet, og jeg var omtumlet, så jeg tænkte ikke over det, men nu er jeg blevet klar til at sige tak, siger Kasper Andersen, hvis video er blevet modtaget godt.

- Jeg har fået en masse positive reaktioner. Det er super fedt, og det er fedt, at folk har hjulpet mig med at få takket sygeplejerskerne.
[video:videonode:242392]

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App