14-årig pige savnes

En 14-årig pige fra Grænge på Lolland har ikke givet lyd fra sig siden klokken 22 mandag aften. Politiet vil meget gerne høre fra folk, der ved, hvor hun er.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 14-årig pige fra Grænge på Lolland skulle have taget Lollandsbanen hjem fra Nykøbing Falster mandag aften.

Men pigen dukkede ikke op på hjemmeadressen som aftalt.

- Jeg talte med hende 20 minutter i ti, hvor hun var jublende lykkelig efter at have været oppe på Fjordskolen (i Nyk.F., red.) og lave smykker på sådan et hold, der lige er startet op, fortæller pigens mor, Charlotte Andersen.

Datteren skulle have taget toget fra Nykøbing Falster med ankomst i Grænge kl. 22.26.

Mor alarmerede politiet

Klokken halv et i nat ringede Charlotte Andersen så til politiet, efter at have været rundt og kigge efter hende.

- Vi ved ikke, hvor vi skal lede, fortæller vagtchef Anders Mikkelsen.

Charlotte Andersen synes også, det hele virker meget underligt.

Aldrig været væk før

- Hun har aldrig været væk før. Hun er sådan en, der ringer eller sms'er, hvis bare hun er 3 minutter forsinket.

Charlotte Andersen skrev i aftes ud på sin egen facebookside, at folk skulle ringe, hvis de så eller hørte fra hendes datter, men tirsdag morgen er der stadig ingen, der har hørt fra datteren:

- Det har været en hård nat og nogle lange timer og sidde og vente foran telefonen, fortæller hun til TV ØST:

Signalementet af pigen lyder:

- 172 cm. høj

- Soret, skulderlangt hår

- Iført sort hættetrøje med hvid skrift, lyseblå jeans og sorte sko

- Hun bærer briller med sort stel

- Har en lille sort skuldertaske med

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der evt. ved, hvor hun er.

 


Nyhedsoverblik