14-årig er sigtet for overgreb på seksårig

Politiet mener at have opklaret krænkelsen af en seksårig pige ved Munkholmbroen ved Holbæk. En 14-årig dreng er afhørt om overgrebet, men nægter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi mener, at det var en 14-årig dreng, som forleden krænkede en seksårig pige, der var på fisketur med sin morfar ved Munkholmbroen ved Holbæk.

Henvendelser fra offentligheden førte politiet frem til en 14-årig dreng fra Lejre Kommune, som fredag blev afhørt på politistationen i Roskilde.

Drengen erkender, at han onsdag mødte pigen, men han nægter at have rørt hende overhovedet.

Drengen er nu som følge af sin alder overgivet til de sociale myndigheder.

/ritzau/


Nyhedsoverblik