11 millioner kroner dyr bygning har stået tom i 2 år

Foto: TV ØST

Sagen om en bygning til 11 millioner kroner er ved at udvikle sig til en farce i Holbæk. Bygningen har stået tom i 2 år, men der er uenighed om fremtiden.

For 2 år siden lukkede Danmarks Vej- og Bromuseum i Holbæk Kommune efter bare 1 år. Siden har den 11 millioner kroner dyre bygning stået tom.

Mandag var der møde mellem statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der ejer bygningen, og Holbæk Kommune, men parterne er uenige om, hvad fremtiden skal være for den tidligere museumsbygning, skriver sn.dk.

Kun offentlige formål

Kommunen vil gerne have den gratis, så Andelslandsbyen Nyvang ved siden af kan bruge den, men Freja Ejendomme vil have en del af millionbeløbet ind ved et eventuelt salg for at dække nogle af omkostningerne.

Deres problem er bare, at kommunens lokalplan kun tillader, at området bliver brugt til offentlige formål, og derfor kan private ikke overtage bygningen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App