11-årig pige fundet i god behold (Video)

Den 11-årige pige der har været efterlyst på Møn er søndag formiddag blevet fundet i god behold, oplyser politiet til TV2 ØST

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu er hun hjemme igen. Den 11-årige pige, som løb hjemmefra fredag aften på Møn, blev i dag fundet. Adskillige kilometer fra hjemmet.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjællands - og Lolland Falsters Politi var det en borger, der fandt pigen i et naturområde vest for Damme.

- Borgeren der så pigen, rettede henvendelse til hende, hvorefter hun stak af, men det lykkes vores patrulje at finde hende derude, siger vagtchefen til TV2 ØST.

[video:video_mangler:090906_moen.flv]

Hun blev først set lørdag aften ved 22-tiden ved et plejehjem. Pigen bankede på hos Inga Valborg Hansen, der bor på ældrecentret i Fanefjord.

- Det bankede sådan to-tre gange på døren, og så blev der stille, siger Inga Valborg Hansen.

Pensionisterne i området har fået streng besked om ikke at åbne deres dør for fremmede om aftenen. Så Inga Valborg blev siddende. Hun så lidt efter pigen gå rundt udenfor.

- Hun gik der og luskede, siger pensionisten, der først troede, at det var et barn, der legede.

Nyheden om, at pigen er fundet vækker glæde på plejecentret. 

- Jeg er da glad. Gudskelov, at de har fundet hende i god behold, siger Inga Valborg Hansen. 

Pigen er nu sammen med sin familie i hjemmet i Store Lind.


Nyhedsoverblik