11-årig hip hopper fra Slagelse til VM onsdag

02:14

Onsdag går det løs for 11-årige Laura Thanning fra Slagelse, når hun stiller op ved verdensmesterskaberne i hip hop i Italien.

Når VM i hip hop begynder onsdag, så er 11-årige Laura Thanning fra Slagelse med. Hun er bidt af dans og har allerede en VM-bronze medalje fra sidste år og en EM-bronze fra i år.

Laura skal i aktion til VM i hiphop den 21. og 23. oktober. Det er den 21., der er interessant. Her stiller hun op i sin favoritdisciplin, freestyle, men er først færdig efter kl. 20.

- Jeg elsker det rigtigt meget. Det er næsten mit liv, og jeg vil gerne have en karriere inden for det, siger den unge stortalent.

Tror på sejr

Sammen med sin mor, far og storesøster tager hun nu til Rimini i Italien for at se, om hun kan hente lidt mere metal med hjem til Slagelse.

- Hvis jeg har gået ind i finalen og har lavet en mega god dans, som jeg er mega tilfreds med, så er det helt fint med mig, hvad der ellers kommer til at ske, men så er jeg ret sikker på, at jeg kan vinde, siger Laura Thanning.

Laura Thannings favoritdisciplin er hip hop freestyle, hvor hun skal dyste mod 81 dansere fra 22 lande.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App