1. divisionsbold tilbage i fjernsynet

Foto: TV ØST

Fremover sender TV2 Sport direkte fra 1. division i fodbold, hvor Næstved og Nykøbing Falster Alliancen ligger i den bedre halvdel af tabellen.

Regionens fodboldinteresserede kan se frem til at følge 1. divisionskampe direkte på TV2 Sport - og måske få fornøjelsen af mandskaberne fra Næstved og Nykøbing Falster Alliancen.

TV2 Sport har indgået en aftale med divisionsforeningen, der betyder, at en søndagskamp bliver spillet allerede klokken 11 om søndagen, så den kan blive transmitteret direkte. Det skriver fodbold-sitet bold.dk.

Kanalen har tidligere vist fodbold fra den næstbedste danske række, men da SAS Ligakampene blev flyttet, så de lå tidligere på eftermiddagen, valgte man at fokusere på dem. Det problem er nu blevet løst. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App