Zornig på anklagebænken for at smugle flygtninge

Zornig på anklagebænken Foto: TV ØST

Retten i Nykøbing Falster skal fredag vurdere, om Lisbeth Zornig skal straffes for at hjælpe en syrisk familie ved at køre dem til Sverige.

Retten i Nykøbing Falster skal fredag vurdere, om Lisbeth Zornig skal straffes for at hjælpe en syrisk familie ved at køre dem til Sverige.

 

Hvor hårdt skal man straffes, når man angiveligt bare har ønsket at hjælpe andre?

Det skal en dommer fredag tage stilling til, når den kendte forfatter, direktør og stifter af Børnehuset Zornig, Lisbeth Zornig Andersen, skal for Retten i Nykøbing Falster.

Sammen med sin mand er hun tiltalt for menneskesmugling, efter at hun tilbage i september sidste år kørte en syrisk familie gennem landet.

Zornig vidste angiveligt ikke selv, at hun gjorde noget kriminelt, da hun tilbød familien et lift. Familien havde sat sig for at gå til Sverige.

Men det er strafbart at fragte mennesker uden opholdstilladelse. Også selv om man ikke har haft til hensigt at gøre noget ulovligt, forklarer professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Helt principielt kan man i dansk ret ikke blive ansvarsfri på grund af manglende kendskab til, at det, man foretager sig, er strafbart, siger han til Ritzau.

Tal er eksploderet

Siden flygtningestrømmene er taget til i styrke, er antallet af personer, der sigtes efter udlændingelovens "milde" paragraf om menneskesmugling, eksploderet.

Tal fra Rigspolitiet viser, at blot 140 personer blev sigtet efter paragraffen i hele 2014. Til sammenligning blev 279 personer sigtet i perioden fra september 2015 til februar 2016.

Menneskesmuglere kan også dømmes efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til fire års fængsel. Det sker, hvis der eksempelvis er tale om organiseret smugling, hvor der er penge indblandet.

Ved den milde paragraf, som Zornig er tiltalt efter, er der som regel tale om folk, som har villet hjælpe flygtninge.

Men selv om de velmenende danskere ifølge Jørn Vestergaard ikke kan se sig fri fra ansvar, kan den manglende viden om strafforholdene dog have en betydning.

- Hvis uvidenheden er undskyldelig, kan det være en formildende omstændighed, siger professoren.

At der er tale om en god gerning kan også lette på strafudmålingen.

 

Det eksempel sås tidligere på året, hvor en 41-årig mand ved Retten i Randers blev straffet med en bøde på 5000 kroner for at have hjulpet fem afghanere på vej.

Her sagde anklageren, at de "medmenneskelige motiver" gjorde, at man anbefalede en bøde frem for en frihedsstraf, hvilket ellers er det typiske i sager om menneskesmugling.

Zornig er uforstående over for kriminaliseringen

Lisbeth Zornig Andersen ankom fredag formiddag til Retten i Nykøbing Falster, hvor hun tydeligt fandt det uforstående, at man fører denne her sag.

- Jeg er dybt forundret over, at man kriminaliserer anstændighed på den her måde. Jeg var bare en ud af mange, der rejste den dag, og som gjorde noget for at hjælpe de flygtninge, der gik på landevejene og motorvejene, siger Lisbeth Zornig Andersen til TV ØST.

Hun forventer ikke at blive dømt og for hende at se, er det vigtigste også, at familierne fik hjælp.

- Nu må vi se, hvad det bliver til. Jeg regner med, at jeg bliver frifundet, og at min mand bliver frifundet, siger hun i interviewet med TV ØST, og fortsætter:

-Jeg har fået dødstrusler, og jeg har fået meget, meget hadefulde mails og beskeder. Men jeg har også fået mange gode, flotte, kærlige tilkendegivelser. Det har også været fint, men det vigtigste for mig var, at denne her familie kom af sted - ligesom de mange andre familier kom af sted ved gode danskeres hjælp.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App