Weekenden byder på sol og op til 18 grader for de heldige

Fredag og lørdag kan borgerne i den sydøstlige del af landet forvente lunt vejr med mellem 15 og 18 grader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Følelsen af sensommer kan kortvarigt snige sig tilbage i den sydøstlige del af landet i begyndelsen af denne weekend.

Selv om hele landet fredag morgen vågner op til en skyet himmel med stedvis regn, så er der opklaring og lune temperaturer i vente i sydøst fredag eftermiddag.

Sådan lyder prognosen fra Martin Lindberg, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

quote Det er relativt varmt for oktober. Særligt på Lolland, hvor det ser ud til at blive mellem 17 og 18 grader

Martin Lindberg, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut

- Vejrmæssigt bliver landet delt op i to, siger han.

Midt- og Nordjylland får fredag skyet vejr med stedvis regn og temperaturer mellem 11 og 15 grader.

Temperaturer mellem 15 og 18 grader

Men i resten af landet - og især i sydøst - klarer det op fredag eftermiddag. Resten af dagen står derfor på tørt og solrigt vejr og temperaturer mellem 15 og 18 grader.

- Det er relativt varmt for oktober. Særligt på Lolland, hvor det ser ud til at blive mellem 17 og 18 grader, siger Martin Lindberg.

Lørdag byder på mere af samme skuffe, lyder hans prognose.

- Lørdag ser det ud til at blive den samme situation, hvor Midt- og Nordjylland får stedvis regn og temperaturer mellem 10 og 15 grader, mens sydøst får nogen sol og dejlige temperaturer på mellem 15 og 18 grader.

Artiklen fortsætter under billedet.

Falster østkyst.
Falster østkyst. Foto: Lynge Nielsen

Natten til søndag kan man igen forvente regn i hele landet. Men i løbet af natten klarer det op vestpå.

- Søndag bliver en pæn dag med sol de fleste steder i landet. I de østlige egne kan der søndag morgen stadig være overskyet med byger, men det klarer hurtigt op, siger Martin Lindberg.

Læs også
Efter talrige grundstødninger: Forening starter redningsaktion for tilsandet havn
Læs også
Efter talrige grundstødninger: Forening starter redningsaktion for tilsandet havn

- Til gengæld bliver det væsentligt køligere søndag med dagtemperaturer på mellem 11 og 13 grader i hele landet.

Søndag bliver vinden let til frisk fra nord og nordvest, men vinden aftager i løbet af dagen.


Nyhedsoverblik