Vrede landmænd går til ministeren: Hvad skal der ske med slam i Karrebæk Fjord?

Landboforeningen Gefion får intet svar fra Miljøstyrelsen om slam, der dumpes i Karrebæk Fjord. Nu forsøger de at råbe miljøministeren op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Landboforeningen Gefion har sendt et åbent brev til miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V).

Her gør landmændene ministeren opmærksom på, at de savner svar på, hvorfor Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet har givet tilladelse til, at der må dumpes 28.000 kubikmeter slam i Karrebæk Fjord.

quote Jeg føler, jeg lever i en bananrepublik, når henvender mig til en offentlig styrelse men ikke får noget svar. Nu må vi se, om vi kan få styrelsen i tale ved at gå til ministeren.

Jens Henrik Madsen, bestyrelsesmedlem, Landboforeningen Gefion

Ifølge Jens Henrik Madsen, der er bestyrelsesmedlem i Landboforeningen Gefion, har Miljøstyrelsen hverken svaret eller tilkendegivet, at man ønsker at svare på de rejste spørgsmål.

- Jeg føler, jeg lever i en bananrepublik, når jeg ikke får svar, når jeg henvender mig til en offentlig styrelse. Nu må vi se, om vi kan få styrelsen i tale ved at gå til ministeren, siger Jens Henrik Madsen. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Havnen har tilladelse fra Miljøstyrelsen til at smide 28.000 kubikmeter ildelugtende slam fra sejlrenden i Karrebæk Fjord årligt. 
Havnen har tilladelse fra Miljøstyrelsen til at smide 28.000 kubikmeter ildelugtende slam fra sejlrenden i Karrebæk Fjord årligt.  Foto: Tina Mortensen - TV ØST

Havn dumper slam fra sejlrenden

Det er Næstved Havn, der renser op i sejlrenden i Næstved. Havnen har tilladelse fra Miljøstyrelsen til at smide 28.000 kubikmeter ildelugtende slam fra sejlrenden i Karrebæk Fjord årligt. 

Men her står også de målestationer, som måler vandforureningen i området, og hvis værdier bruges til at regulere landmændenes udslip af blandt andet kvælstof.

Miljøstyrelsen har givet tilladelse til opgravning af de 28.000 kubikmeter slam med deponering i Karrebæk Fjord hvert år frem til år 2028.

Ønsker undersøgelse af miljømæssige konsekvenser

Udover at få svar fra Miljøstyrelsen opfordrer landmændene i deres brev Jakob Ellemann-Jensen til, at der foretages en undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser af, at staten giver tilladelse til dumpning af slam i Karrebæk Fjord.  

Læs også
Landmand raser over slam i Karrebæk Fjord:
- Man voldtager et helt landbrugsområde
Læs også
Landmand raser over slam i Karrebæk Fjord:
- Man voldtager et helt landbrugsområde

- Jeg håber, vi får et godt svar og ikke et overfladisk svar fra Miljøstyrelsen, siger Jens Henrik Madsen. 

TV ØST har været i kontakt med Miljøstyrelsen i dag, men her har man ingen kommentarer til sagen. Der vil dog sandsynligvis komme svar fra styrelsen sidst på ugen. 


Nyhedsoverblik