Stor ladebrand i Rettestrup - landevej blev lukket i begge retninger

En brandundersøgelse skal klarlægge årsagen til, at en lade brød i brand mandag aften i Rettestrup ved Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En del af en lade er brændt ned, efter at der mandag aften udbrød brand på en ejendom i Rettestrup ved Næstved.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi fik meldingen om branden klokken 19.28 og var på stedet i to timer.

- Ingen kom til skade ved branden, der blev startet af ukendte årsager. Dyrene på ejendommen bliver tilset af en bekendt, siger  siger vagtchef Kent Edvardsen.

I forbindelse med brandvæsenets slukningsarbejde blev Rettestrupvej lukket af for trafik i begge retninger.

Det næste døgns tid skal en brandundersøgelse klarlægge brandårsagen.

 

 


Nyhedsoverblik