VM i skills begynder i dag – flere regionale talenter deltager

Magnus Rosendahl (tv.) stiller op som kok fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC i Slagelse. Steffen Slott Jørgensen stiller op som bygningssnedker. Foto: Privatfoto/Katja Højbjerg

Tre regionale deltagere skal kæmpe om at blive verdens bedste inden for deres håndværksfag.

Torsdag går det løs, når WorldSkills klokken 18.00 åbner med en stor ceremoni på Kazan Arena Stadium i Rusland.

WorldSkills er for unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, eller som netop har afsluttet en.

Her skal tre regionale deltager dyste om at blive verdens bedste inden for hver deres håndværksfag.

Steffen Slott Jørgensen stiller op som bygningssnedker. Han er til daglig i lære hos Hoffmann A/S i Næstved. Her skal han dyste mod 25 øvrige deltagere i VM-konkurrencen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Steffen Slott Jørgensen stiller op som bygningssnedker. Foto: Privatfoto

Caroline Amalie Flyvenring Andersen stiller op som konditor. Hun går til daglig i skole på ZBC i Ringsted, men arbejder hos Cakenhaven i Tivoli. Hun skal dyste mod 25 øvrige nationer.

Magnus Rosendahl stiller op som kok fra Kokke- og Tjenerskolen ZBC i Slagelse og arbejder på Kokkeriet i København, som har en michelinstjerne. Til WorldSkills stiller kokke fra 49 nationer op i kampen om medaljerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Katja Højbjerg

I alt deltager mere end 1300 unge fra 60 nationer. De dyster om guld, sølv og bronze i 56 forskellige håndværksfag.

Selve konkurrencerne går i gang fredag morgen i den russiske by Kazan.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App