Vinterferiens sidste weekend bliver solrig og mild

Weekenden byder på temperaturer omkring ti grader, som er ganske lunt for årstiden, melder DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke meget vinterligt vejr i vente for dem, der denne weekend afslutter vinterferien i Danmark.

Derimod byder weekenden på op ti graders varme og gode muligheder for sol, særligt fredag eftermiddag og lørdag formiddag.

Sådan lyder det tidligt fredag morgen fra Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

quote Det er generelt med at nyde vejret fredag og lørdag. For søndag er en lidt vanskeligere sag

Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut

- Vi forventer en mild og fin weekend for årstiden. Det er jo midt i februar, som statistisk er det koldeste tidspunkt på året, siger Frank Nielsen.

Fredag morgen starter ud med dis og tåge, men først på formiddagen tynder det ud i skyerne og i løbet af dagen ventes der sol de fleste steder i landet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sol over regionen.
Sol over regionen. Foto: Alex Christensen‎.

Der forventes omkring ti graders varme og relativ svag vind i hele landet.

- De pæne takter ser ud til at fortsætte en del af lørdag, siger meteorologen.

Risiko for rimglatte veje

Efter en smule dis lørdag morgen er der mulighed for sol til det meste af landet først på dagen, ligesom det igen ser ud til at blive op til ti graders varme.

Ud på eftermiddagen kommer der skyer i især den nordvestlige del af landet, som i løbet af natten og aftenen spreder sig. Men det ser ud til at holde tørt i hele landet.

- Det er generelt med at nyde vejret fredag og lørdag. For søndag er en lidt vanskeligere sag, siger Frank Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maribo.
Maribo. Foto: Lynge Nielsen

Søndag starter igen med dis og tåge. I løbet af dagen er der mulighed for lidt eller nogen sol.

Umiddelbart er chancerne for sol og temperaturer omkring ti grader er søndag størst i syd og vest, mens der i nord og øst ser ud til at blive mere skyet og temperaturer på omkring fem grader.

Hund på frimærke
Læs også
Landets sødeste eller dygtigste hunde får deres eget frimærke – er din hund en af dem?
Hund på frimærke
Læs også
Landets sødeste eller dygtigste hunde får deres eget frimærke – er din hund en af dem?

Prognosen er dog forbundet med en vis usikkerhed, understreger meteorologen.

Der er over hele weekenden en lille risiko for rimglatte veje om natten og tidligt om morgenen, advarer han.


Nyhedsoverblik