Vinteren er tilbage: Pas på glatte veje

For anden morgen i træk er vejtjenestens advarsler mod glatte veje trukket ud af forårs-dvalen. Fredag advares der især i Odsherred.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pas på, hvis du skal ud fredag morgen. Der meldes om risiko for rim eller sneglatte veje i næsten hele vores region.

Det oplyser DMI.

Det er især i Odsherred, at der er glat. Her advares der ifølge vejtjenesten Vintertrafik.dk mod glatte veje.

Temperaturen i vores område har også været forholdsvis lav. Der er således meldinger om lokal nattefrost med temperaturer ned til minus tre grader.

Modsat torsdag, hvor der var melding om glatføreuheld, så er der dog ikke rapporter om hændelser som følge af det glatte føre. Der er heller ikke meldinger om, at der saltes på hverken stats- eller kommunale veje.

Ifølge DMI er der risiko for at møde rim- eller sneglatte veje helt indtil fredag formiddag.


Nyhedsoverblik