Kraftig vind ventes at lukke Storebælt i nat

Arkivfoto. Foto: Sund & Bælt Holding A/S

Storebæltsbroen ventes at lukke natten til onsdag. Kraftig sidevind vil gøre det for farligt at køre på broen.

Hård vind med vindstød af kuling ventes natten til onsdag at føre til, at Storebæltsbroen lukkes.

Sådan lyder den seneste melding fra Storebæltsforbindelsen, efter der det meste af nytårsdag har været advarsler til vindfølsomme køretøjer, og Storebælt samtidig har frygtet en længerevarende lukning af broen i løbet af eftermiddagen nytårsdag.

Det blev heldigvis ikke nødvendigt at lukke broen nytårsdag - men fra klokken 01.00 natten til onsdag ventes broen at lukke helt, oplyser de på deres hjemmeside.

- Vinden ventes at dreje mod nordvest – med vindstyrker på omkring stormende kuling og måske med større vindstød, siger meteorolog Dan Nilsvall fra DMI til TV ØST.

En række af landets største broer er også påvirket af blæsten. Blandt andet advares vindfølsomme køretøjer mod at køre over broen. 

I vores område er også Farøbroerne ramt af problemer med vinden. Her frarådes vindfølsomme køretøjer at passere. Dette varsel gælder indtil onsdag morgen. Vindfølsomme køretøjer kan i stedet passere Storstrømsbroen.

Artiklen er opdateret

Artiklen er opdateret flere gange med opdateringer og nye prognoser for vejret og eventuelle brolukninger.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App